Tre dages gratis festival med et hav af aktiviteter

Der bliver liv og glade dage med masser af legende børn, når Lindholmkvarteret holder kulturfestival i tre dage fra 20. til 22. september. Foto: Privatfoto/arkiv

Lindescenen i Lindholm indvies ved festival 20.-22. september.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Musik, kunst, fodboldturnering, madevents, underholdning, workshops og aktiviteter på scenen. Det er nogle af tilbuddene, der står til rådighed, når Guldborgsund Kommune inviterer hele familien til den gratis festival Lindholm i Spil 20-22. september..

Festivalen, der åbnes 20. september klokken 15.30, er koblet til indvielsen af Lindescenen, og formanden for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring Larsen og Britta Larsen, næstformand for Kultur, Fritid og Bosætning, vil dels byde velkommen til akviviteten og dels fortælle om Det Vilde Strøg, Lindecenen og selve festivalen.

Vigtigt skridt

- Åbningen af Lindescenen er et meget vigtigt skridt i hele udviklingsarbejdet med Lindholm, siger Peter Bring Larsen, og Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg supplerer, at Lindholm i spil bliver et spændende eksempel på, hvordan kunst og kultur vil kunne understøtte og aktivere både kommunale aktørers og borgeres brug af nyetablerede mødesteder i det offentlige rum.

- Scenen bliver hele byens scene, og sammen med en række andre tiltag, der er under udvikling, skal den blive et naturligt centrum og samlingssted for resten af byen, siger Peter Bring Larsen, der ser den som det første fysiske aftryk på tiltagene i området.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.