Tre indbrud på Nordfalster

Onsdag har der været tre indbrud i huse på Nordfalster.

Mellem klokken 07 og 14 brød tyve et vindue op i et hus på Nørre Alslev Vestergade. Det vides ikke, hvad udbyttet af indbruddet blev.

På Ravnsevej var tyvene mellem klokken 07 og 16.30. Her blev knust en rude, og der er taget kontanter, et kamera og en computer.

I løbet af dagen gik det også ud over en ejendom på Byskovvej i Ønslev. Også her blev der knust en rude, og der er taget en pc, en motorsav og et lille svejseværk.




Offentliggjort Sidst opdateret