OPDATERING 31. JULI, 14:01: Folketidende har talt med politiet, der bekræfter, at de tre personer fortsat er i kritisk tilstand.
Tre personer er i kritisk tilstand efter en alvorlig ulykke ved en afkørsel ved Farøbroerne lørdag aften.
Det skriver BT.
- Det er et frontalt sammensød mellem to personbiler i forbindelse med til og frakørsel. Den ene bil er kommet over i den forkerte vejbane, sagde vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til mediet lørdag aften.
Tidligere lød det, at to af de involverede var i kritisk tilstand.
Annonce
Søndag morgen fortæller vagtchefen hos politiet til BT, at den tredje persons tilstand er blevet forværret over natten, og at han nu er i kritisk tilstand.
En mand og en kvinde begge i slut 50'erne sad i den ene bil. Lørdag aften var meldingen, at den ene var fløjet i helikopter og den anden kørt til Rigshospitalet.
Føreren af den anden bil er en ung mand i starten af tyverne. Han blev også kørt til Rigshospitalet kort efter ulykken.
Politiet skrev på det sociale medie X omkring klokken 19 lørdag, at man var til stede ved afkørsel 42 ved Farøbroen på Sydmotorvejen i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld.
- Der er politi, brandvæsen og helikopter på stedet. Det er ikke muligt at benytte afkørsel 42 i øjeblikket, skrev politiet.
Bilerne kørte frontalt sammen, da den ene bil forvildede sig over i den forkerte vejbane.
Ifølge BT kan politiet ikke oplyse, hvorfor det skete.
Afkørsel 42 er afspærret. Foto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned