En bande udenlandske kvinder turnerer i øjeblikket på Lolland, hvor de begår tricktyverier mod ældre mennesker.
Onsdag begik banden tyverier fra fem ældre mennesker i deres hjem, og i går stjal en engelsktalende kvinde, som var sammen med nogle andre, en ældre kvindes pung i Superbest i Sakskøbing.
Tyveriet skete klokken 11.15, hvor den engelsktalende kvinde henvendte sig til den ældre dame og ville have hende til at hjælpe sig med et spørgsmål om en pakke brød.
Først da den ældre kvinde nåede frem til kassen, opdagede hun, at hendes pung, der havde ligget i hendes taske i indkøbsvognen, var forsvundet. Da offeret opdagede tyveriet, skyndte hun sig at kontakte sin bank for at få spærret et hævekort. Da havde tyven allerede forsøgt at hæve på kortet.
Tricktyven beskrives som 20-25 år, 160-165 centimeter høj og spinkel af bygning med mørkt, skulderlangt hår.
De mange tricktyverier, som blev begået forskellige steder på Lolland i onsdags blev også begået af en bande yngre udenlandske kvinder og en dansk kvinde. Det vides dog ikke, om det reelt også var banden, der slog til i Sakskøbing igen i går.
Jakob Poulsen
jap@folketidende.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker