Truende skribenter og voldsomme drukkenbolte: Ny bog viser skæbnerne bag lokale forbrydelser

I vores samfund er det blevet almindeligt at gemme kriminelle mennesker væk. Man fascineres måske af den forbrydelse, de har begået, men selve mennesket, og det, der har drevet personen ind i kriminalitet, forbigås i farten.

Men forfatter Søren Marquardt Frederiksen er blevet så fascineret af forbryderens sind, at han nu har skrevet bog nummer tre. Den første handler om polske forbrydere på Lolland og Falster, den anden handler om lollandske forbrydere. Og nu afdækkes et udvalg af de personer, der er dømt for forbrydelser begået på Falster i årene 1891 til 1922.

Det har overrasket ham, hvor grundige politiet dengang var med at afhøre vidner, pårørende, arbejdsgivere, naboer og mulige gerningsmænd. Og netop på grund af den grundighed er der masser af guf i de gamle straffeakter, som ligger godt gemt i en kælder i Den Sorte Diamant i København.

Afpresninger over affære

En af historierne går på en daværende journalist på nærværende avis, som kom til Nykøbing fra København og hurtigt blev en del af det bedre borgerskab.

Blandt andre blev han venner med et lægepar, og da skribenten, som i øvrigt var i familie med den berømte journalist Herman Bang, altid syntes at være i bekneb for penge, fik han gang på gang lov at låne fra lægen.

- Lægen indledte samtidig et romantisk forhold til journalistens kone, og han truede derfor med at gå til lægens overordnede.  Det gjorde lægen rædselsslagen, og truslerne stod på i flere år. Journalisten blev mere og mere excentrisk og endte med at blive dømt og få otte måneders fængsel, forklarer Søren Marquardt Frederiksen.

Ved at rekonstruere de gamle straffesager kan læseren gå i forbryderens fodspor. Man hører, hvor vedkommende boede, og hvor forbrydelserne foregik.

Gang i slagsmålene på Jernbanegade

En del af dem fandt i øvrigt sted på Jernbanegade i Nykøbing, som tidligere var et populært sted for værtshuse. Dermed kan man også få en ny viden om det liv, der er levet i byerne, før vi kom til.

- I bogen nævner jeg specifikke adresser, hvor forbrydelser er begået, og mange personer er også nævnt ved navn. Jeg kan godt lide, at man kan gå i deres fodspor og sige, at "det var der, han slog en fyr ned med et ålejern". Mange hænder er gledet over de mure, vi går op af til daglig, og mange menneskestemmer er gået igennem de rum, vi opholder os i, forklarer han.

I de gamle straffeakter får man ikke kun oplysninger om selve forbrydelsen, men også om de ting, der foregik rundt om forbrydelsen. Det giver et indblik i forbrydernes og datidens sociale forhold. Hvordan de levede, og hvad der fik dem til at bryde loven.

- Det er historier om desperate mennesker, og de konflikter, der prægede datidens samfund på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke var et socialt sikkerhedsnet. Hovedparten er historier om mennesker på samfundets bund. Om kummerlige liv og besiddelsesløse personer, der blev udstødt og levede i udkanten af samfundet som skyggemennesker.

Tragedier bag forbrydelserne

En af dem er Kirstine, der er født og opvokset på Møn. Hun er en af flere kvindeskæbner, der er nævnt i bogen, og hvor det er svært ikke at få en smule medfølelse.

Allerede som barn havde hun det med at stikke af fra hjemmet, og det gjorde hun også, da hun blev sendt i pleje, forklarer Søren Marquardt Frederiksen.

Hendes forældre og bedsteforældre vandrede også omkring, og det kan ikke udelukkes, at hun fik en del tæv i løbet af sin opvækst.

Hun blev så berygtet, at hun ikke kunne få arbejde på Møn. Men det kunne hun på Falster. Her solgte hun sig selv til sømænd og købte sine udslidte sko på kredit.

- De fleste af de her forbrydere kommer fra samfundets bund. Det er ukendte personer, og mange af forbrydelserne er bagateller. De stjæler brød eller slås. Men bag dem gemmer sig tragedier, konflikter og sociale lag, som man kan bruge til at lære om samfundet. De magtesløse mennesker er ligeså gode at læse om som de magtfulde.