Trusler på Saxenhøj

En 49-årig mand fra Næstved blev torsdag anholdt efter trusler mod personale på institutionen Saxenhøj. Her har han tidligere været beboer. Manden mødte om formiddagen op på stedet for at få fat i bestemte ansatte, og han optrådte truende.
 
Han nåede at forsvinde, inden politiet nåede frem, men senere på dagen blev han anholdt ved en rutinekontrol, som politiet havde i Nørre Alslev. Efter endt afhøring er den 49-årige igen blevet løsladt.




Offentliggjort Sidst opdateret