Tyv stjal værktøj - og afleverede rottweiler

En 60-årig mand fra Sakskøbing fik sig noget af en kedelig overraskelse, da han kom hjem i fredags ved 16-tiden.

Han opdagede, at der havde været indbrud i hans udhus. Der var stjålet forskelligt værktøj, tomme coladåser og et overtræk til en grill. Til gengæld stod der nu en rottweiler i udhuset!

Et vidne forklarede politiet, at han havde set en mand med en cykeltrailer og to hunde ved huset, og politiet kunne derefter køre til en adresse i Sakskøbing, hvor betjentene traf en 42-årig kvinde og en 43-årig mand, som var omgivet af tyvekosterne.

Selv om de afviste ethvert kendskab til indbruddet, blev de sigtet af politiet, fremgår det af døgnrapporten.




En husejer fra Sakskøbing fik sig noget af en overraskelse, da han kiggede ind i sit udhus.

Offentliggjort Sidst opdateret