Tyve stjal for 150.000 kroner ved to indbrud
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
- Det lignede hærværk, fortalte vidne fra Guldborg i retten.
Ved to af de indbrud, som er med i den store hjemmerøverisag, som i øjeblikket kører i retten i Nykøbing, hvor en familie på fem er anklageten, er der blevet stjålet værdier for 150.000 kroner.
Retten i Nykøbing gennemgik tirsdag disse to indbrud. Det ene fandt sted på Holebyvej i Øster Ulslev i november 2015, mens det andet skete i marts 2016 på Guldborgvej i Guldborg.
Ved indbruddet i Øster Ulslev havde tyvene sparket en dør op og stjålet sølvtøj, tasker, punge og en pc for cirka 26.000 kroner.
I Guldborg slog tyvene til, mens et par var på påskeferie. Da de vendte hjem, var et vindue brudt op, og huset var gennemrodet.
- Det lignede hærværk, sagde husejeren i retten.
Fra stedet var der taget en masse smykker, ure, telefoner, rødvin og meget andet for 123.000 kroner.
Nogle af effekterne fra de to indbrud er fundet hos fire af de tiltalte, som nægter sig skyldige.
Læs også artiklerne "Ældre ægtepar lå bagbundet i fire timer" og "BMW blev bortført fra tank på Nordfalster" i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned