Tyvene slår til igen og igen: - Der er nogle banditter, der ikke kan lade os være
Naturrummet, der står til fri afbenyttelse, er igen blevet udsat for tyveri. Foto: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
Horreby Lyng Naturrum er igen ramt af tyveri. En helt særlig, speciallavet del af udstillingen er forsvundet, og projektlederen håber nu, at den kan finde hjem igen.
Det var en glædens dag, da Horreby Lyng Naturrum kunne slå dørene op tilbage i maj 2019 som en del af det store EU LIFE projekt, der finansierede naturgenopretningen af mosen på det centrale Falster.
Siden har rummet, der formidler naturen i området, haft masser af glædelige besøg med omkring 13.000 besøgende årligt.
Flere gange er der desværre også slået skår i glæden.
- Man har tillid til folk
Senest for nylig, hvor ukendte gerningsmænd har haft en skruemaskine med og nuppet udstillingens fem træfugle.
Annonce
- Der er nogle banditter, der ikke kan lade os være, som jeg også bliver vred over. Det er godt nok ærgerligt, man ikke kan kende forskel på dit og mit. Det bliver kedeligt, hvis det kun er plancher, der hænger derude, siger Anita Pedersen, projektleder fra Guldborgsund Kommune, og fortæller, at hun tror, tyveriet er sket inden for de seneste 10 dage.
- Det er jo et øde sted, derude, men man har tillid til folk og tror på, de passer på tingene, siger hun.
Der er flere gange tidligere blevet stjålet lamper og solceller fra stedet, mens der tidligere også var en iPad fastmonteret, som er blevet hapset.
Dog gør det seneste tyveri særlig ondt, forklarer projektlederen.
- Natuglen, der er blevet stjålet, har jeg fået specialproduceret i Polen hos en kunstner, jeg fandt dernede. De andre fugle kan man få alle mulige andre steder, men lige natuglen er så speciel. Jeg vil smaddergerne have den igen, siger Anita Pedersen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Det er denne natugle i træ, der har forladt sin plads oppe under loftet. Foto: Guldborgsund KommuneGuldborgsund Kommune
Udstilling laves muligvis om
Hun håber på, at tyven får dårlig samvittighed og vælger at aflevere den tilbage. Eller at nogen måske spotter den et sted.
- Man kan bare lægge den i en plastikpose ved rådhuset eller ude i naturrummet. Jeg håber virkelig, jeg får den tilbage. Den kan ikke bare lige kopieres, siger hun.
Nu overvejer Anita Pedersen at lave udstillingen om som konsekvens af den manglende natugle.
Annonce
- Jeg er gået i tænkeboks. Det har været pissebesværligt at få den leveret, så jeg skal finde ud af, om jeg dropper det, hvis ikke den dukker op igen. Ellers må jeg pille den del af udstillingen om natuglen ned, lyder det.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned