Uddannelse undervejs
Direktør på Sosu-skolen, Steen Frederiksen (til højre), og Søren Vikkesø, direktør på Celf, skal hjælpe Kriminalforsorgen på plads. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Nu skal der afklares behov for de fysiske rammer - Uddannelse til fængselsbetjente og transportbetjente er på vej.
NYKØBING Nu, hvor kalenderen ufortrødent viser 2022, er der grund til at se på, hvad der sker på uddannelsesområdet i byen. I december blev det officielt, at Nykøbing skal lægge by til en ny uddannelse til fængselsbetjente og transportbetjente for at afhjælpe manglen på selvsamme, der i høj grad præger hverdagen i Storstrøm Fængsel.
Efter planen er der optag af allerførste hold fængselsbetjente til sommer. Og selvom det er mange måneder ude i fremtiden, er der alligevel en planlægning i gang i kulisserne. Celf og Sosu-skolen har nemlig lovet, at de vil hjælpe Kriminalforsorgen, der står for selve uddannelsen, ved at lægge de nødvendige lokaler til, hvis der er behov for det.
- Rent politisk blev det besluttet, at der skal oprettes et uddannelsessted i Nykøbing. Og det er hos Celf og os på Sosu-skolen, hvor vi lige nu prøver at afklare, hvordan vi kan lave sådan et uddannelsessted, så¨det bliver bedst muligt. Der er stor politisk opbakning fra borgmestrene - både i Lolland og Vordingborg kommuner udover Guldborgsund, så det er et fælles projekt, fortæller Steen Frederiksen, direktør på Sosu-skolen.
I skrivende stund ligger bolden dog hos Kriminalforsorgen. Herfra skal det afklares, hvilke rammer der er behov for, før de lokale uddannelsesinstitutioner kan byde ind med deres hjælp.
- Vi skal have en god dialog med Kriminalforsorgen om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe. Der er ikke lang tid at køre på, det er sandt. Men det er ikke sådan at det er os, der skal stå for uddannelserne - vi har bare budt os med på de fysiske rammer, understreger Steen Frederiksen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde