Dette æg er gevinsten til den, der gætter, hvor mange æg Lis Ekmann har udstillet hos Galleri Matthies. Udstillingen åbner skærtorsdag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er små æg og store æg. Keramikæg og porcelænsæg. Guldæg og strudseæg.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
I den ene ende af de lyse stuer i Galleri Matthies står de på borde og i vindueskarme. Eller også hænger de ned fra loftet.
- Det er påske, og så skal der være æg, siger kunstner Lis Ekmann fra Nykøbing om sin påskeudstilling på galleriet i Sønder Alslev.
Der er æg i mange størrelser og farver på udstillingen i Sønder Alslev. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fra hele verden
De mange æg har hun selv lavet eller købt på sine mange rejser rundt omkring i verden. Hun kan ikke lade være med at samle.
- Her er æg fra Bali, Indien, Frankrig og Kina, fortæller hun.
Annonce
Samlingen rummer i øvrigt også et æg, som hun købte i en genbrugsbutik i Aarhus.
- Det viste sig så, at jeg selv har lavet det i sin tid, siger Lis Ekmann.
Nogle af æggene er fra Rusland og malet ligesom ikoner.
- Det er nu ikke mig, der har malet dem. Men jeg maler også ikoner, siger Lis Ekmann.
Hun er ellers mest kendt som smykke- og lampekunstner, og hun har et værksted til begge dele i et lokale af gården, som rummer Galleri Matthies.
Lis Ekmann vil ikke på forhånd røbe, hvor mange æg der er i påskeudstillingen.
Åbner skærtorsdag
- Det skal gæsterne gætte om, og så er der en gevinst til den, der kommer tættest på. Naturligvis et æg, siger Lis Ekmann.
Æggene kan ses, når galleriet åbner til påske. Det sker skærtorsdag.
Lis Ekmann bliver ikke den eneste udstiller, idet der kommer flere af de andre kunstnere, som er tilknyttet galleriet.
Annonce
Det er metalkunstneren Søren Bækkel fra Nørre Alslev, stofkunstneren Lotte Niemann fra Holte og malerne Mark Stolk fra Mern og Charlotte Matthiesen fra Sønder Alslev.
Sidstnævnte ejer i øvrigt Galleri Matthies.
- Der er åbent alle påskedage fra klokken 14 til 17, siger Charlotte Matthiesen.
Derefter kan udstillingerne ses hver søndag frem til 1. juni, oplyser galleriejeren til Folketidende.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker