Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd
Finaletid på onsdag i Esbjerg. Mon ikke fansene er ved at planlægge busturen derover? Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker
NFH er i finalen. Det havde Lærke Nolsøe svært ved at forstå - og sætte ord på.
På TV2 var hun tydeligt berørt, da hun skulle forsøge at sætte ord på NFHs gigantiske semifinalemirakel med sejren over Odense Håndbold, og omkring omklædningsrummet havde Lærke Nolsøe også svært ved at finde de rette ord, da hun skulle forsøge at forklare, hvordan det kunne gå til, at hun og resten af Nykøbings håndbold-herskere kunne sikre sig finalepladsen.
- Jeg ved det satme ikke. Det her hold og staben omkring, pigerne er lavet af noget helt specielt. Jeg har aldrig været med til noget lignende. Det er fuldstændig vanvittigt.
- Der er jo ikke nogen, der IKKE har dømt os ude på forhånd. Vi får en kæmpe øretæve i første kamp, men nu står vi og skal spille finale. Det er fuldstændig vanvittigt! lyder det glædestrålende fra Lærke Møller, mens der er tydelig jubel ved hende i NFH-omklædningsrummet
- Hvor finder I køligheden i dag til at køre den hjem?
- Det er et godt spørgsmål. Vi holder hovedet koldt hele vejen igennem, spiller klogt og disciplineret og laver meget få fejl, mens vi scorer på vores chancer. Vi spiller stort set til perfektion i dag, lyder det fra Nolsøe, der er forståeligt rundt på gulvet efter den overraskende sejr.
- Jeg fatter ikke, hvad der er sket. Jeg kan ikke huske, hvad der går igennem mig ved slutfløjtet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, lød det fra Nolsøe, der har maksimalt tre kampe tilbage i NFH-trøjen, inden hun efter sæsonen skifter til Ikast, der tabte deres semifinaleopgør mod mægtige Team Esbjerg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde