Postdanmark er nu klar med hvad man kan kalde for en halv løsning på postproblemerne i Guldborg:
Guldborg Brugs skal være et postafhentersted, hvor borgerne i området kan hente forsendelser, som postbudet ikke kunne aflevere.
Det fremgår af en pressemeddelelse om postsagen, som Postdanmark udsendte torsdag. Det fremgår også, at det er en løsning, som er udarbejdet i fællesskab med formanden for brugsens bestyrelse.
Postdanmarks privatkundedirektør Hans Jørgen Bøjden uddyber, at det således vil være muligt at hente pakker, anbefalede breve og efterkravsforsendelser i Brugsen, men ikke at indlevere pakker eller pengeforsendelser.
Men allerede inden aftalen er modtaget i brugsen og underskrevet, er der uklarhed om dens indhold.
- Vi har arbejdet på en løsning, som går ud på, at man også skal kunne sende pakker fra brugsen, hvorimod vi var indstillet på, at giro-delen, altså indbetalingerne, ikke skulle være med, siger brugsens bestyrelsesformand Torben Jensen.
Postproblemerne i Guldborg opstod 18. juli, da Postdanmark lukkede den daværende postbutik i Guldborg Brugs. Siden har beboerne i 4862 Guldborg været henvist til at hente pakker og anbefalede breve i Nørre Alslev, fordi posten til området udgår derfra.
Peter Foersom
pf@folketidende.dk
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker