Ulovlig afbrænding i Horreby

En 37-årig mand fra Horreby blev mandag aften sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Kort før klokken 18 kom der sort røg op fra en adresse på Nykøbingvej. Politi og indsatsleder kørte til stedet, hvor der blev brændt bygge- og plastaffald af.
Manden havde ikke tilladelse til afbrændingen, der fandt sted efter solnedgang. Desuden er det forbudt at brænde affald med stoffet PVC i, fordi PVC giver giftige dampe.




Offentliggjort Sidst opdateret