Danny Wickmann kan se tilbage på en festival med flere gæster end i fjor, men også på et underskud, der nu skal hentes hjem. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Danny Wickmann skal ud at skaffe 75.000 kroner inden næste år.
NYKØBING: Weekendens Wickmann Festival, der blev holdt ved Hallerup Skov, trak flere gæster til end de cirka 200, der var i fjor.
Det fortæller Danny Wickmann til Folketidende.
- Jeg vil ikke sætte tal på, men der var en del flere i år. Det skyldes blandt andet vores campingområde, fortæller Danny Wickmann.
Underskud
Alligevel kommer den lille blues- og folkfestival ud med et underskud på anslået 75.000 kroner trods støtte fra nogle større og små sponsorer.
Annonce
Blandt andet har Guldborgsund Kommune bidraget med 30.000 kroner.
Danny Wickmann er ret ærgerlig over underskuddet.
- Jeg tænker, at der bliver en festival igen til næste år. Men det kræver, at jeg får noget hjælp til at komme af med det underskud, siger han.
For få lokale
Hans idé har været at lave en festival for folk på Falster og med lokale navne på scenen.
- Der er lokale bands med, men ikke så mange lokale blandt publikum. Nogle vil nok kun høre det, som de kender, og så vælger de noget andet, siger Danny Wickmann.
Han havde regnet med, at den kendte countrysanger Tamra Rosanes kunne have trukket et pænt stort publikum til festivalen.
- Men sådan gik det ikke rigtigt, siger Danny Wickmann.
Jeg er både positiv og ærgerlig.
Danny Wickmann, arrangør af festival
Satser bredere
Han er helt tilfreds med afviklingen af festivalen, men altså ikke med fremmødet.
Annonce
Derfor vil han til en kommende festival i 2023 satse på at trække publikum til fra hele landet og ikke kun fra Falster.
- Der er tale om en niche, men det er jo musik, som alle kan holde ud af lytte til, som han siger.
Festivalen, hvor mange bands spillede, fik ikke så mange lokale til at møde op. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker