Frimurerlogens lokaler er udlejet til Nykøbing F. Realskole den kommende tid. Logebrødrene må alligevel ikke bruge dem. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Skoleklasser havde onsdag første dag i alternative lokaler.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Gode råd var dyre, da Nykøbing F. Realskole for et par uger siden skulle åbne for 0.-5. klasserne efter coronanedlukning.
Skolens gamle lokaler gjorde, at der ikke var plads til alle elever med de midlertidige afstandskrav, og skoleleder Kenneth Mogensen og pedellen ledte med lys og lygte efter lokaler til 4. og 5. klasserne.
Rundturen i byen gav pote, og onsdag kunne 4. og 5. klasserne bydes tilbage. Og det i noget anderledes rammer, end de er vant til.
- Vi har 43 5. klasses-elever, der er begyndt i frimurernes hus nede ved banen, og 42 4. klasses-elever, der er begyndt på bibliotekssalen i det gamle bibliotek ved Rosenvænget, fortæller Kenneth Mogensen og glæder sig over løsningen:
- Jeg synes, den velvilje, man løber ind i undervejs, er så flot. Logen har mig bekendt aldrig åbnet for andre, så det er en stor gestus, og da der ikke var tavler der, skrev vi til elevernes forældre, og så var de hurtigt skaffet. Det gør en varm i maven.
Annonce
Så længe vejret holder, kan 4. klasserne, der nu undervises på det gamle bibliotek, have timer i det fri. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Kundskabens hus
I Frimurerlogen er de også glade for at kunne hjælpe.
Ordførende Mester i St. Johs. Logen Dagmar, Karsten Stage, fortæller, at frimurerne grundet forsamlingsforbuddet, der ikke gælder skolerne, ikke selv samles i logen før til september.
- Vi har 450 kvadratmeter stående til ingen verdens nytte, og nu kan unge mennesker komme og få lærdom, hvor det normalt er voksne mennesker, der får lærdom om deres liv. Det er lidt et kundskabens hus, de kommer ind i, siger han.
Karsten Stage bød onsdag morgen eleverne velkommen i logens lokaler og bad dem passe på dem. Foto: Kenneth MogensenKenneth Mogensen
God skolestart
Realskolen bød mandag velkommen til tidlig skolestart-holdet, der har fået hele indskolingshuset, fortæller Kenneth Mogensen.
- Og det gik fantastisk. Man kunne se, at nogle af forældrene slappede af efter kort tid. Jeg fik en mail med ros for den gode opstart fra en mor, der ellers havde været usikker, siger lederen og roser sfo-leder Marianne Gad og pædagoger for deres arbejde med forberedelse.
Hvad der skal ske, når der åbnes for, at 6. klasser og opefter kan begynde igen, ved lederen ikke.
- Det bliver svært at rumme dem med de nuværende retningslinjer, men lad os se, hvad der sker, siger han.
I bibliotekssalen i det gamle bibliotek må to klasser deles om et enkelt lokale. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Lederen på realskolen glæder sig over, at alle eleverne har en hverdag tæt på skolen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Frimurerne havde på forhånd tømt lokalerne, så der kun var stole tilbage. Borde havde skolen med. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik