Undulat søger ejer

Han er fin, sød, glad, håndtam, rask, kvidrende, blå - og er blevet helt og aldeles væk hjemmefra.

Den hjemløse undulat på billedet blev indleveret på Nykøbing F. Dyrehospital af en kvinde, der mødte den lidt forkomne fugl centralt i Nykøbing i mandags.

Nu har den engelske han-undulat det fint igen. Den er ganske ung - født i 2007- hos en opdrætter, afslører dens ringmærkning.

Herfra er den solgt til Præstø Dyrehandel, som har solgt den videre til en ukendt ejer. Ringmærket hedder 076 DUK J5707.
- Den er håndtam og tilsyneladende helt rask og sund. Men hvis vi ikke kan finde et hjem til den, bliver vi nødt til at aflive den, og det vil da være synd, mener dyrlæge Linda Due Hansen.

Interesserede, som kan give undulaten et god fremtid, er meget velkomne til at kontakte Nykøbing F. Dyrehospital på 54 85 32 36.




En undulat sidder på dyrehospitalet i Nykøbing og fløjter lystigt. Men den mangler en ejer.

Offentliggjort Sidst opdateret