På Guldborgsund-bibliotekerne består arbejdsgruppen af Anders Peetz-Schou Nielsen, Anders Michael Helms og Pia Gunilla Park, der sammen med de andre aktører arbejder intensivt på arrangementet. Foto: Guldborgsund-BibliotekerneGuldborgsund-Bibliotekerne
Lokale førstegangsvælgerne inviteres til et anderledes demokratimøde.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
ENGESTOFTE Demokratimødet kommer til at foregå på Engestofte Gods, og der er plads til 400 unge vælgere. Med andre ord vil det utraditionelle vælgermøde "Mit første demokratimøde" med studerende fra hele Lolland og Falster give de unge chancen for at fortælle lokale politikere om, hvad der er vigtigt for dem i fremtiden.
Baggrunden er, at 2021 er valgår. Til november skal vi alle til valgurnerne. Heriblandt tusindvis af unge mennesker, der - måske for allerførste gang - skal sætte et kryds til kommunevalget og dermed gøre deres indflydelse på demokratiet gældende. Men hvordan sikrer man, at de unge engagerer sig i politik, i demokratiet og gør brug af deres stemme?
Der er plads til 400 unge fra Lolland og Falster, når der til november afholdes "Mit første demokratimøde" for studerende. Foto: PixabayPixabay
Lysten til at engagere sig
Det er der et godt bud på. Således har Lolland-Falster Lovestorm sammen med Guldborgsund-bibliotekerne, LollandBibliotekerne, Guldborgsund Ungdomsråd og nyhedsmediet Seismo taget initiativ til et utraditionelt vælgermøde, der skal give de unge lysten til at engagere sig.
De fem aktører mener, at vejen frem er en dialog - vælger og politiker imellem - hvor samtalen starter hos vælgerne med udgangspunkt i, hvad der fylder hos dem, mens politikerne lytter.
Annonce
- Ideen med arrangementet er at bringe de unge i fokus og give dem muligheden for at fortælle de politikere, der stiller op til kommunalvalget i deres kommune, hvilke drømme og udfordringer de oplever som ung på Lolland-Falster. Det er med andre ord de unge, der sætter dagsordenen ud fra udvalgte temaer, og politikerne der får muligheden for at lytte til deres yngste vælgere, fortæller Kirsten Sydendal fra Lolland-Falster Lovestorm.
Det er netop de unge selv, der via Guldborgsund Ungdomsråd har været med til at udvælge temaerne for dagen, som kommer til at omhandle transport, klima, mødesteder, kommunikation samt ensomhed og social psykiatri."Mit første demokratimøde" finder sted på Engestofte Gods onsdag 3. november og livestreames til ungdomsuddannelser i hele landet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker