- Nu kan det være nok!
Sådan indleder Johannes Markvardsen, der er underviser på Nykøbing Katedralskole et læserbrev til Folketidende på egne og hans kollegers vegne.
Lærerne på Katedralskolen er vrede over, at regeringens finanslovsforslag lægger op til, at der skal spares en procent på uddannelsesområdet, og det har fået lærerne til at fare i blækhuset.
- På gymnasiet har vi puklet og slidt i de seneste år med at implementere (uigennemtænkte) reformer og for at gøre omstillingen så god for eleverne som muligt, og takken er (hvilket blev tydeligt med Undervisningsministeriets politiske brug af Rambøll-rapporten), at vi får at vide, at vi i gennemsnit underviser 1,8 t. pr. dag - det vil sige, at vi ikke bestiller nok, skriver de utilfredse undervisere blandt andet.
Og brevet fortsætter:
- Kollegerne rundt omkring i landet går ned med stress eller vælger frivilligt at gå ned i tid (og løn), og alle oplever vi et fald i arbejdsglæde.
- Den seneste besparelse fra finanslovsforslaget på en procent skal udmøntes hvor? Er det lærernes løn, lokalernes standard, elever og læreres adgang til it eller undervisningsmaterialerne, der kan "indefryses"? Skal der være flere elever i hver klasse? Hvilken sammenhæng er det regeringen ser mellem tilførte ressourcer og kvalitet i uddannelsen, spørger lærerne.
Derfor kræver lærerne nu, at der bliver etableret, hvad de selv betegner som anstændige arbejdsforhold for både dem selv og fremtidige gymnasielærere.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker