Utrygge borgere mødes: Bange for tilflytter
Horreby. Arkivfoto: Andes Knudsen
Anders Knudsen
HORREBY: Der kommer alligevel et borgermøde om den utryghed, som er opstået i Horreby, efter at en mand er flyttet til byen.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal mødet holdes midt i næste uge.
- Jeg er blevet inviteret med til et borgermøde, og det stiller jeg op til, siger Kent Edvardsen, der er leder af lokalpolitiet i Guldborgsund, til Folketidende.
Tidspunktet for mødet er dog ikke helt fastlagt endnu.
Som omtalt i Folketidende skulle et sådant møde have været holdt mandag aften i Horreby Hallen.
Det blev dog aflyst i fredags, fordi der lokalt på Facebook var utilfredshed med, at Folketidende ville skrive om mødet.
Utrygheden går på, at den omtalte mand optræder meget voldsomt over for sine omgivelser. Lokalt er man simpelt hen bange for manden.
Søndag var der en episode, hvor en 56-årig mand truede og var voldelig over for et par i byen. Manden blev anholdt, men senere løsladt.
Politiet har ikke bekræftet, at der er tale om den samme mand, som folk er bange for.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned