Kiosken Eksotisk Marked i Tværgade i Nykøbing blev i aftes udsat for et væbnet røveri.
Kort før klokken 20 kom en yngre mand ind i forretningen, og bevæbnet med en mindre pistol truede han ekspedienten til at udlevere et ikke oplyst pengebeløb. Manden stak derefter af ad Nygade i retning mod Lilletorv.
Et vidne så manden komme løbende ud af kiosken og forsvinde ad Nygade. Vidnet gik derefter ind i kiosken, hvor vedkommende fandt ekspedienten siddende lettere rystet.
Røveren beskrives som 22 til 25 år, cirka 180 centimeter høj, tynd, men muskuløs og med blondt, kort hår. Han var iført en mørk jakke, hvid trøje, cowboybukser og kondisko, oplyser Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing her til morgen.
En hundepatrulje undersøgte kort efter gerningsstedet og mandens flugtrute, men ved Lilletov tabte hunden sporet. I stedet kom den i slagsmål med en Amstiff-hund.
Der foreligger dog ikke nærmere oplysninger om den episode udover, at hundene angiveligt bed hinanden.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt Amstiff-hundens ejer vil blive sigtet for noget.
Har man oplysninger om røveriet mod kiosken i Tværgade eller røveren, skal man kontakte politiet på telefon 54 85 14 48.
Michael Torfing og Jakob Poulsen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker