Vandet stod højt
Da solen stod op kunne alle på Lolland-Falster ånde lettet op. Fredagens storm og efterfølgende højvande blev ikke så slemt, som prognoserne havde forudset. Der var varslet højvande op til 1,5 meter over daglige vande, og det kunne have givet problemer langs kysterne. Men højvandet kulminerede i morges med kun 1 meter over daglig vande, der hvor vandet stod højest.
Ellers var det kun som et almindeligt efterårs højvande, der ikke giver nogen nævneværdige problemer.
Lolland Kommunes brandchef Finn Antonisen, der var klar til at rykke ud, hvis der kom oversvømmelser, havde da også en stille nat.
- Jeg har kunnet sove godt. Der har slet ikke været noget. Vi har ikke haft en eneste opringning. Og jeg har da heller ikke hørt om, at der skulle have været problemer, siger han
Højest stod vandet i Odense fjord i nat, hvor det kom op over 1,5 meter.
Hjemmeværnet måtte give en hånd med, da vandmasserne natten til lørdag steg i Nordsjælland. Især Strandvejen ved Rågeleje var hårdt ramt af vand, der skyllede ind over molen, oplyser vagtchef Henrik Jensen fra Nordsjællands Politi.
- Vi har fået Hjemmeværnet til at spærre 200 meter af vejen, så bilisterne ikke fanges af pludselige vandskyl.
Hos Sydøstjyllands Politi i Horsens havde man bange anelser, da vandet kort før midnat steg til havnekanten. Men højere kom det ikke, oplyser vagthavende.
- Vi var ellers forberedt på det værste, men nu er vandstanden på retur.
Update 8.20 Vandet stod højt lang kysterne i nat, men vi slap for de store oversvømmelser. Da højvandet kulminerede var det cirka 1 meter over daglig vande, og dermed slap vi billigere end prognoserne havde forudset.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned