Vandløsninger på vej til plagede borgere
Ved tidligere omtale af vandudfordringerne omkring Hybenvænget og Rosenvang er Manja Maria og Michael Falk Schilling også stået frem for at fortælle om de tilbagevendende udfordringer med vand, som ikke kunne komme væk via det eksisterende ledningsnet. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Efter i årevis at have kæmpet med konsekvenserne af vand, der hober sig op i ledningsnettet og har svært ved at komme væk omkring Rosenvang og Hybenvænget, kan lokale borgere nu se frem til et møde i næste uge med præsentation af et større analysearbejde omkring det lokale kloakledningsnet.
SAKSKØBING: Et stort analysearbejde af et omdiskuteret stykke kloakledningsnet.
Det er ikke mindst det, som i næste uge skal præsenteres på et møde mellem repræsentanter for både Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Forsyning og arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco.
- Det er et grundigt analysearbejde fra Sweco, der på mødet i næste uge skal præsenteres, og som skal være med til at kaste lys over, hvilke løsningsmodeller der kan være i spil i forhold til at gøre noget ved de udfordringer med vand, som borgerne har i området, forklarer centerchef for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune Casper Henriksen.
Centerchefen henviser her til borgerne omkring Rosenvang og Hybenvænget, der i de senere år løbende er stået frem for at fortælle om deres store vandudfordringer til både Folketidende og andre medier.
Lys for enden af kloaktunnelen
Nu ser det ud til at lysne for de trængte borgere, der er vant til at have oversvømmede kældre og haver og ikke mindst kloakker og regnvandsbassiner i området.
De sidstnævnte omstændigheder har ofte betydet store mængder vand, der ikke kan komme væk via områdets underjordiske ledningsnet, som længe har været i søgelyset for ikke at være velfungerende nok, hvis man har spurgt til de lokale beboeres bud på en årsag til de store tilbagevendende vandudfordringer.
Vandudfordringerne omkring Rosenvang og Hybenvænget hænger blandt andet sammen med overbelastning af ledningsnettet med baggrund i tre åløb, der leder åvand direkte til ledningsnettet.
- Det er min klare forventning, at der på mødet i næste uge skal drøftes konkrete løsningsmodeller for at komme problemerne til livs i forhold til de store udfordringer med vand, fortæller Casper Henriksen uden dog at kunne komme ind på hvilke løsninger, der eventuelt tænkes i på nuværende tidspunkt.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde