Vanvidskørsel i Nykøbing: - Han må være syg i potten
Heldigvis kom ingen mennesker til skade, da en bil kørte yderst hasarderet i en rundkørsel i Nykøbing. Foto: Casper SchneidereitFoto: Casper Schneidereit
En bilist kørte ikke ligefrem, som færdselsloven tillader lørdag aften på Østerbro i Nykøbing.
Aftenroen havde så småt sænket sig over Østerbro i Nykøbing, da flere beboere i området ved rundkørslen omkring Finsensgade ikke kunne undgå at bemærke en voldsom larm fra en bil, der drønede rundt i rundkørslen ved 19-tiden lørdag aften.
Som det fremgår af billederne i artiklen, ramte bilen, der var en hvid SUV, lidt af hvert undervejs ved sin voldsomme kørsel.
En hæk fik også en hård medfart lørdag aften. Foto: Casper SchneidereitFoto: Casper Schneidereit
En af dem, der bor i området og oplevede bilens vanvidskørsel, er Birgitte Natasja Andersen. Hun var ude og gå med sin hund, da hun observerede bilen drøne rundt.
Stoppede op midt i rundkørslen
- Den lå og kørte 4-5 gange rundt i rundkørslen i høj fart. Så stopper den op midt i rundkørslen. Den var oppe og køre på fortovet, den kørte i midten på cykelstien, og det virkede ikke som om, der var kontrol over noget som helst. Jeg aner ikke, hvad bilisten lavede.
Annonce
- Lige da vi kommer ud, kører chaufføren rundt på cykelstien med hvinende dæk og hasarderet kørsel, fortæller hun.
- Jeg tænkte bare, at bilisten er syg i potten. Så det var der, jeg noterede nummerpladen. Bilen kørte videre, men kom så igen tilbage til rundkørslen, så jeg heldigvis fik noteret hele pladen. Jeg tænkte, at det går galt det her, og bilen brager så ind over både hæk og ind i en lygtepæl og bliver smadret godt og grundigt.
Jeg tænkte bare, at bilisten er syg i potten.
Birgitte Natasja Andersen, øjenvidne
Fandt ødelagt motorskjold
- Derpå kørte bilen ad Rosendahlgade, men den var altså godt ødelagt. Vi kunne se både olie og vandspor, og vi fandt også motorskjoldet efterfølgende, fortæller Birgitte Natasja Andersen.
Hun ringede derpå til politiet, der bekræftede, at de ville skynde sig ud og se, om de kunne finde bilisten, inden de ville komme og kigge i rundkørslen. Om de fandt chaufføren, ved hun ikke.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi bekræfter hændelsen lørdag aften, og vagtchef Bo Georg Petersen fortæller, at de fandt bilen, men ikke chaufføren. Bilen var i området, hvor den var blevet efterladt, men chaufføren var stukket af.
Det drejer sig om en leaset bil, men politiets eftermiddagshold fortsætter med sagen søndag og har ikke opgivet at finde frem til den person, der stod for den vanvittige kørsel på Østerbro i Nykøbing søndag aften.
Der skete heldigvis kun materielle skader ved påkørslen.
Det er denne rundkørsel, det drejer sig om. Screendump fra Google MapsScreendump fra Google Maps
Bilen blev ødelagt. Det samme gjorde flere ting omkring rundkørslen på Finsensgade. Foto: Casper SchneidereitFoto: Casper Schneidereit
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik