VANVITTIG BILIST: KØRTE 109 I EN 50 KILOMETER-ZONE
Slut med kørekort for en ung mand fra Nykøbing. Arkivfoto: Jan Knudsen
.
En ung mand fik beslaglagt sin bil og inddraget sin førerret.
En 20-årig ung mand havde åbenbart særdeles travlt i weekenden, da han kørte i sin bil på Holebyvej ved Øster-Ulslev lørdag.
I hvert fald drønede manden af sted i en fuldstændig vanvittig fart, da en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol knipsede bilisten.
Målingen viste således en hastighed på 109 kilometer i timen, og det var altså på en strækning, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen ...
Føreren af bilen anede måske nok, hvor det bar hen, for han henvendte sig efterfølgende til måleoperatøren for at høre til måleresultatet og konsekvenserne heraf.
Kort efter ankom politipatruljen, og bilisten, som bor i Nykøbing, blev sigtet for hastighedsovertrædelsen, som takseres til vanvidskørsel, da han kørte mere end den dobbelt tilladte hastighed.
Hans bil blev derfor beslaglagt på stedet, og politiet inddrog også hans førerret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker