- Vi havde 132 besøgende i går, tirsdag, og vi har haft omkring de 80 indtil videre i dag. I går var årsrekorden - indtil videre, forklarer Dorthe Schilling, der er frivillig hjælper hed ved Kettingebadet.
Hun er lige svinget forbi i frokostpausen for at se, hvordan det går. Og det går ikke helt tosset på sådan en dag, hvor den varmeste temperatur, der nogensinde er målt i Danmark, officielt bliver slået:
- Det er sådan nogen dage her, vi godt kunne bruge nogen flere af. Så skal det jo nok løbe rundt, lyder det fra Dorthe Schilling.
Hun har været frivillig hjælper ved Kettingebadet i årtier - hvor længe, er hun lidt i tvivl om. Men længe! Derfor har hun også set, hvordan andre friluftsbade på Lolland-Falster gennem årene har været nødt til at dreje nøglen rundt og lukke portene.
Tobias Løie Knudsen og Lukas Christiansen stod for sikkerheden onsdag. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Men hvad er det, der gør, at de kan holde dampen oppe i Kettinge af alle steder? Dorthes bud er egentlig ganske simpelt:
Annonce
- Kig rundt! Der kommer både mange lokale og mange turister. Vi har fået det bredt ud med sociale medier, og vi kan se, det bliver delt og delt, så det skulle vi jo nok have gjort for år siden. Men det er klart, vejret også spiller ind, for de gode dage skal opveje for de dårlige.
Kig rundt! Der kommer både mange lokale og mange turister. Vi har fået det bredt ud med sociale medier, og vi kan se, det bliver delt og delt, så det skulle vi jo nok have gjort for år siden.
Dorthe Schilling
I al sin orange majestæt står i onsdagens anledning hele to livreddere. Lidt af et særsyn. Men det er på grund af de mange gæster, forklarer Tobias Løie Knudsen, der denne dag har tjansen sammen med Lukas Christiansen.
- Det er simpelthen skønt og se. Jeg kommer inde fra Nykøbing, men det er andet år, jeg er her som livredder i Kettinge. Der er altid godt humør, og folk er jo søde og respekterer, hvis vi siger noget til dem, så det er super lækkert, forklarer Tobias Løie Knudsen.
- Der sker en masse disse dage. På en gennemsnitlig dag er der måske 50 gæster, i går var det mere end 130, så vi kan godt mærke, der sker noget. Men det er skønt, fortsætter Tobias Løie Knudsen.
Tirsdag badede 132 gæster i Kettingebadet, onsdag havde godt 80 været forbi, da Folketidende kiggede ind klokken 13. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker