Vejarbejde i trafikeret kryds trækker ud
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Mange af de spoler til signalanlægget, der ligger under asfalten skal fornyes, og det forsinker arbejdet.
Det store asfaltarbejde i omkring Banegårdskrydset i Nykøbing - hvor Vesterskovvej, Engboulevarden, Skovalléen og Brovejen mødes - trækker ud, oplyser Guldborgsund Kommune.
Arbejdet, hvor der skal lægges ny asfalt, har været i gang i aften- og nattetimerne i godt en måned.
Selve asfaltarbejdet er sådan set færdigt, og man er nu i fuld gang med at male striber på vejene igen.
Men trafikafviklingen i krydset er ikke optimal, fordi mange af de spoler, der ligger under asfalten og er med til at styre, hvornår trafiklysene skifter - også kaldet behovsstyret trafikafvikling - skal fornyes.
- Arbejdet kommer til at vare lidt længere end først antaget, da der er gået flere spoler end forventet. Der arbejdes til dels om natten og i weekenden. Knapt halvdelen af arbejdet forventes at være færdigt i denne uge (uge 41, red.), og resten i løbet af næste uge.
- Eventuelt kan der blive en smule i den følgende uge, og så kan dårligt vejr også forsinke arbejdet, forklarer ingeniør hos Park & Vej i Guldborgsund Kommune, Nils Rasmussen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet