Vejarbejde trækker ud
Vejarbejdet på Gedser Landevej var næsten overstået, men nu fortsætter det tre uger endnu. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Endnu 2,5 kilometer af Gedser Landevej skal have ny asfalt fra på mandag.
GEDSER Vejarbejdet på Gedser Landevej har stået på i ugevis, og det var lige ved at være færdigt.
Men nu kan bilisterne se frem til cirka tre uger mere med kø, lysregulering og fartbegrænsninger på 50 og 70 kilometer i timen.
Vejdirektoratet, der har hyret NCC til opgaven med at skifte asfalten på godt seks kilometer vej syd for Marrebæk, har nemlig fundet ekstra penge på asfaltkontoen. De skal bruges på at at udvide strækningen med ny asfalt cirka 2,5 kilometer mellem Marrebæk og Væggerløse.
- Det tager vi fat på mandag, og jeg regner med, at vi er færdige cirka to en halv uge efter, vurderer Jesper Stokholm, der er vejarbejderansvarlig hos Vejdirektoratet.
Der er en chance for, at arbejdet kan komme ned på to uger fra mandag, men med det efterårsvejr, der er udsigt til, er det ifølge Jesper Stokholm ikke realistisk.
Staten bruger cirka fire millioner kroner på de otte en halv kilometer renovering af landevejen. Men så skulle den også kunne holde i cirka 15 år.
- Strækningen mellem Nykøbing og Væggerløse fik ny asfalt for fem-seks år siden, så den trænger ikke. Hvornår den sydligste ende af vejen mod Gedser står for tur, er det for tidligt at sige noget om, melder Jesper Stokholm.bg
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde