Velkomstmøde aflyst
Kommunens velkomstarrangement i hallen er aflyst, og nytilflyttere opfordres i stedet til at opdage hverdagslivet digitalt. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen/arkiv
Nye borgere i kommunen bydes ikke som planlagt velkommen lørdag på grund af coronavirussen.
GULDBORGSUND Nytilflyttere i Guldborgsund Kommune skulle bydes velkommen ved et arrangement i Guldborgsund Hallerne lørdag, men det aflyses.
Årsagen er coronavirus og regeringen og Sundhedsstyrelsens udmeldinger med henblik på at minimere spredningen. Derfor bør et større antal familier ikke samles ved arrangementet, der plejer at have 100 gæster, mener borgmester John Brædder (G).
- Vi har naturligvis først og fremmest fokus på vores alles sikkerhed, siger han og suppleres af kultur, fritid og bosætningsudvalgsformand Martin Lohse (G):
- Vi er meget kede af, at vi ikke kan gennemføre det arrangement, som vi altid glæder os til, nemlig at hilse på kommunens nye borgere, i efteråret. Vi har skrevet til alle tilmeldte og givet dem besked. Samtidig har vi sikret, at de får udleveret en pose med guldpas til nogle af kommunens kulturinstitutioner og en masse information om kommunen, som de kan afhente gratis i Borgerservice i Nykøbing Falster fra på lørdag og en måned frem.
Kommunen melder, at der ikke er planer om at finde en ny dato for arrangementet. Sociale kanaler som Naturlandet.dk, facebookgruppen Vores Guldborgsund og Voresguldborgsund.dk kan i stedet bruges til at følge hverdagslivet i kommunen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet