Johnny Hare ruskede 24-årige Dennis Bronke Larsen til bevidsthed og reddede ham ud af en brændende bil. Den dramatiske historie skrev Folketidende om for nylig, og Johnny Hare med bopæl nær Øster Kippinge har naturligvis ikke glemt den dramatiske morgen med et pludseligt syn af en brændende bil midt ude på vejen nær Guldborg. Faktisk har den 48-årige salgskonsulent stadig brug for at bearbejde de dramatiske begivenheder:
- Jeg tænker stadig over det. Det gør jeg. Min læge har rådet mig til at snakke, snakke og snakke om det, så meget som jeg nu har brug for. Så det gør jeg. Johnny Hare er i øvrigt efter redningsaktionen, der sandynligvis reddede 24-årige Dennis Larsens liv, blevet venner med den unge sydsjællænder.
- Jeg gik jo ind og søgte på hans navn på Facebook et par dage efter ulykken. Og dér havde han også en profil, og så skrev jeg til ham. Siden har vi chattet lidt frem og tilbage, og man kan vel godt sige, at vi er blevet venner, fortæller Johnny Hare om det nye venskab via computeren.
- Dennis mener jo, at jeg er 100 procent skyld i, at han lever i dag. Men jeg gjorde jo bare, hvad der skulle gøres for at få ham ud af bilen, mener helten fra Øster Kippinge om sin egen redningsaktion.
Andre ville måske hævde, at det kræver et stort heltemod at bevæge sig hen til en bil med ild i motorrummet og flammer allevegne. Sikkert er det i hvert fald, at Johnny Hare og Dennis Larsen valgte at tone frem på skærmen både i TV2Øst og i TV2"s Go"Aften Danmark for at fortælle om den dramatiske morgen.
- Jeg er ikke flov over, at jeg kørte, selv om jeg var fuld. Der er ikke noget at gøre ved det nu, fortæller Dennis Larsen og understreger, at han udover at have lidt ondt i benet har det ganske godt i dag.
- Jeg er kørt galt før, hvor det var rigtig alvorligt, og hvor min kæreste pludselig kom flyvende ud af bagruden. Men der skete ikke rigtig noget med nogen af os, fortæller Dennis Larsen, der er på sygedagpenge og har kørt en ganske kort tur i bil efter ulykken.
kim møller pedersen
kmp@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet