"Bondeby" er et af de pænere ord, som står skrevet på de engang hvide vægge på stationen i Nørre Alslev.
Siden billetsalget på stationen lukkede sidste år, er ventestuen mere og mere begyndt at ligne en tegnestue. Det er formodentligt unge, som dræber kedsomheden ved at skrive på væggene.
Folketidende mødte en ældre kvinde på stationen, som fortalte, at det er utroligt, at de unge ikke har respekt for andres ejendom. Hun frygter, at DSB vil ende med at lukke ventestuen, så folk må stå ude og fryse, mens de venter på toget eller bussen.
Regionschef hos DSB, Torben Nielsen, fortæller, at man ikke har planer om at lukke ventestuen i Nørre Alslev. Men man er godt klar over problemerne.
- Vi har taget kontakt til ssp-medarbejdere i Guldborgsund Kommune, som skal komme i kontakt med de unge i området, som kunne stå bag hærværket. Bygningen vil også få en stærkere lås. Vi har bestilt en maler til at komme og male væggene hvide igen, fortæller regionschefen, som understreger, at DSB ser strengt på den type hærværk og at tålmodigheden ikke varer evigt.
Brian Møller Nielsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned