Det her er en historie fra den gang, hvor skibe var af træ, og mænd var af jern!
Sådan lyder en af åbningsreplikkerne i teaterstykket "Petersuaq", der forleden havde premiere på Teatret Masken. Det er skrevet til børn i de mindste klasser, og på 45 minutter fortæller det historien om den verdensberømte polarforsker Peter Freuchen - ham, der blev født i Nykøbing, tog på flere ekspeditioner i Grønland, ejede Enehøje i Nakskov Fjord og stiftede Eventyrernes Klub.
Forestillingen "Petersuaq" kan opleves på Teatret Masken i disse uger. Det er et stykke, der tager publikum med til både Nykøbing, Grønland og New York. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Stykket er støttet af Guldborgsund Kommune, så skolerne kan komme ind at se stykket gratis, og Lollands Bank og Nordeafonden har betalt for, at også skolebørnene fra Lolland kan komme i teatret.
Navarana Freuchen (til venstre) og Otto Paludan (til højre) så tirsdag stykket "Petersuaq", hvor og Christina Bech og Mikkel Reenberg på 45 minutter fortæller Peter Freuchens liv. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
I denne tid spiller stykket to gange dagligt for skoleklasserne, men tirsdag havde to særlige tilskuere fundet vej til Masken. Det var Navarana Freuchen, som er barnebarn af Peter Freuchen, og Otto Paludan, som er formand for Peter Freuchen Selskabet i Nakskov.
Og de kunne lide det, de så.
Annonce
- Jeg synes, det er utroligt dygtigt lavet, sagde Navarana Freuchen, mens Otto Paludan glædede sig over, at der var en række historisk korrekte detaljer med i stykket - som for eksempel at Peter Freuchens bedstefar var sømand.
Jeg synes, det er utroligt dygtigt lavet.
Navarana Freuchen, barnebarn af Peter Freuchen
En rigtig helt
Men mest af alt glæder de sig over, at historien om Peter Freuchen bliver fortalt.
- Vi har en hel masse fiktive helte i tegneserier og Disneyfilm, men ham her, han er jo sådan set en rigtig helt, der rigtig har levet. Og jeg synes, det er alletiders, at børn kan blive præsenteret for ham, sagde Otto Paludan, der selv som ung spejlede sig i Peter Freuchen efter at have læst en bog om ham.
- Jeg har aldrig nået ham til sokkeholderne. Men sådan er det med helte; de rager noget op!
Skuespillerne Mikkel Reenberg og Christina Bech spiller alle rollerne i stykket. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Apropos bøger om Peter Freuchen udtrykte Navarana Freuchen et håb om, at stykket vil inspirere til, at skoleeleverne lærer mere om hendes bedstefar og den tid, han levede i. Og det er der faktisk rig mulighed for, for i tilknytning til teaterstykket er der blevet lavet noget undervisningsmateriale, som skolerne får at arbejde videre med.
En af de skoleklasser, der var inde at se forestillingen tirsdag, har også besøgt Peter Freuchen Selskabets lokaler i Nakskov og fået en introduktion, fortalte Otto Paludan.
- Så de er i hvert fald rimeligt godt klædt på, og jeg tror, de har fået meget ud af den her forestilling, bemærkede han.
Stykket spilles primært for skoleklasser, men lørdag 7. december klokken 12. og klokken 14 er der offentlige forestillinger, som man kan købe billet til.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub