Vero Moda bliver alligevel i byen
Vero Moda på Østergågade i Nykøbing lukker ikke 1. november alligevel. Foto: Ingrid Riis/arkiv
Ingrid Riis/arkiv
Tøjbutikken vil også i fremtiden sælge dametøj i Nykøbing.
NYKØBING For en måned siden lød beskeden fra damtøjsbutikskæden Vero Moda, at den lukkede sin filial i Nykøbing. Men det bliver alligevel ikke tilfældet, fortæller butikschef i de seneste ni år Sandra Hald.
- Vi har fået beskeden, at de har lavet en god aftale, så de har besluttet, at Vero Moda forbliver i Nykøbing, siger hun og tilføjer:
- Det er jo perfekt, at vi bliver i byen, det er jeg sindssygt glad for.
Butikken skulle have lukket dørene i Nykøbing for sidste gang i hvert tilfælde i denne omgang 1. november. Det fortalte driftschef i Vero Modas butikker i Østdanmark, Mette Jensen.
- I bund og grund handler det om, at vi gerne vil have en rentabel butik, og derfor ser vi os nødsaget til at lukke den her, sagde hun i slutningen af september.
Hun kunne dog fortælle, at der måske med tiden ville komme en filial andetsteds i byen.
Nu forbliver den på Østergågade, og personalet forbliver det samme, fortæller Sonja Hald.
- Vi beholder de seks ansatte, vi har haft hidtil. Nogle af skolepigerne har fundet nyt job i mellemtiden, men de er her ikke så mange timer, så de kan godt have to job, siger hun.
Fejrer nyheden
Beskeden om lukningen af butikken i Nykøbing kom ud samtidig med tilsvarende beskeder om filialer i Ballerup og på Østerbrogade i København, mens den i Kalundborg allerede er lukket.
Mette Jensen afviste, at lukningerne skyldtes coronapandemien.
Med Nykøbing-filialens redning vil der være 14 i Østdanmark.
Vero Moda har været til stede i Nykøbing i 25 år.
Nyheden om butikkens overlevelse fejres fredag med en "vi åbner igen/vi lukker ikke alligevel"-fest med diverse tilbud.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet