- Vi kan da ikke undvære vores bus!

SYDFALSTER Klokken er 08.03, og 15-årige Nadja skal i skole. Hun tager bussen fra Nykøbing Station til Sydfalster Skole i Væggerløse cirka en gang om ugen, når hendes mor ikke har tid til at køre hende.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme i skole, hvis min bus holder op med at køre. Så det håber jeg da virkelig ikke, siger Nadja Kogut og tjekker ind med sit rejsekort hos chaufføren på rute 740 mod Gedser.

Om Nadjas skolebus bliver ved med at køre, afgøres af regionsrådet 5. november. Her beslutter politikerne, hvor der skal spares på den kollektive trafik. Rute 740 er med i sparekataloget - måske skal den lukkes eller køre færre gange i løbet af dagen, lyder forslaget.

Betaler den samme skat

Det er Svend Toxværd, der i sin Arriva-uniform styrer den lange gule her til morgen. Han har kørt bus i 16 år og har i årenes løb set flere ruter til mindre byer blive lukket.

- Det er noget skidt, for vi kan jo ikke alle sammen bo inde i byen. Nogle bor langt fra skolerne, indkøbsmulighederne og lægerne, og de er afhængige af, at bussen kører. De, der bor på landet, betaler da mig bekendt det samme i skat som dem i byerne, så hvorfor skal det gå ud over deres bus? spørger Svend Toxværd, mens han sætter bussen i gear og ruller ud fra banegården.

Folk finder andre løsninger

Senere på dagen skal Svend Toxværd køre rute 736 mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing, som også er en af de ruter, Region Sjælland overvejer at lukke.

- Der er relativt mange med især om morgenen og om eftermiddagen. Hvis man beslutter at køre færre afgange, finder folk nok andre løsninger i stedet for at vente på bussen. Så er der pludselig ikke så mange, der kører med, og så er det nemmere at lukke resten af ruten næste gang, forudser Svend Toxværd.

Rart at snakke med nogen

Om bord i 740'eren er også 16-årige Daniel, der skal i skole i Toldhuset i Gedser.
- Jeg tager toget fra Sakskøbing til Nykøbing og bussen fra Nykøbing til Gedser hver dag. Hvis bussen ikke kører, tror jeg, at kommunen skal hente mig med en taxa. Det bliver sikkert meget dyrere, vurderer Daniel Bülow Nielsen, som har en hjerneskade.

Han er glad for sin Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Toldhuset, og han synes, at det er hyggeligt at køre i bussen sydpå.

- Jeg møder andre mennesker og snakker lidt. Det er rart. Så jeg håber, at min bus kører hver morgen i de næste tre år, for jeg skal med, siger Daniel.

Ronny og farbror hjælpes ad

En del af Daniels selskab på ruten er den 39-årige førtidspensionist Ronny Pedersen, der sætter sig på et af de ledige sæder i bussen.

Ronny tager hver morgen hjemmefra Øster Ulslev med en anden bus, skifter i Nykøbing og står af i Væggerløse.

- Jeg skal hjem til min farbror for at hjælpe ham med haven. Nogle gange kommer han hjem og hjælper mig. Der er ingen af os, der kan overkomme det hele alene, så vi hjælpes ad. Og hygger os. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme frem, hvis der ikke kører en bus. Jeg har KOL og kan ikke cykle så langt, fortæller Ronny Pedersen, inden bussen svinger ind i Væggerløse, og han bipper sig ud fra rejsen.

18 minutter til indkøb

I Skelby stopper bussen for at samle en kvinde op. Hun skal købe ind i Dagli'Brugsen i Gedser og har planlagt turen, så det tager hende kortest mulig tid. Bussen er i Gedser klokken 8.45, og så har hun lige 18 minutter til at finde kartofler, mælk og rugbrød i butikken 50 meter fra stoppestedet, mens Svend Toxværd får sig en smøg nede ved stoppestedet i færgehavnen.

09.03 samler Svend Toxværd kvinden op igen, og klokken 09.11 er hun hjemme i Skelby igen med sine indkøb.

- Det fungerer rigtig godt for mig. Jeg ville føle mig låst, hvis der ikke var en bus. Sådan vil det jo være for en masse mennesker, der bor i Gedser og omegn. Jeg undrer mig over, om politikerne virkelig vil lukke Gedser helt ned? siger kvinden, som ikke ønsker sit navn i avisen.

Solvejg vil selv købe ind

På vejen nordpå igen står Solvejg Jensen på bussen i Skelby. Hun flyttede fra København til Skelby for 67 år siden, og her agter hun at blive boende. I dag skal Solvejg Jensen til Nykøbing for at købe ind.

- Min søn vil gerne tage varer med hjem til mig, og jeg kunne sikkert også få dem bragt. Men jeg kan godt lide at købe ind og selv se på udvalget. Det kan jeg gøre, så længe min bus kører. Den er vores livline, og der er ingen problemer ved at bo på landet, når bare bussen kører, slår Solvejg Jensen fast.

Maria Albrechtsen er enig. Hun står på i Marrebæk og skal på arbejde i Nykøbing.

- Jeg tager bussen hver dag. Den gør mig uafhængig af andre. Vi kan da ikke undvære vores bus!