- VI VIL BEVARE SÅ MEGET AF BYGNINGERNE SOM MULIGT
Projektgruppen er her på besøg i DLG-bygningerne på Stubbekøbing Havn. Foto: Christina Birch
Privatfoto
- Silo på Stubbekøbing Havn bør ikke rives ned, mener arbejdsgruppe.
STUBBEKØBING: Den høje DLG-silo på Stubbekøbing Havn er et vartegn for byen og bør ikke rives ned.
Det mener en gruppe af kunstnere, lokale erhvervsfolk og flere med interesse for udviklingen på havnen.
Gruppen vil blandt andet skabe nyt liv omkring siloen i det kompleks af bygninger, som DLG ejer på stedet samt i Vestergade.
Derfor arbejder gruppen med et projekt for at udnytte bygningerne på havnen til nye aktiviteter.
- Vi prøver at finde nogle alternative løsninger for at bevare så meget af bygningerne som muligt for at skabe arbejdspladser og nyt liv i Stubbekøbing, som Vibe Worning fra gruppen siger.
Nej til boliger
For nogle år siden blev det politisk besluttet at nedlægge Stubbekøbing Havn som erhvervshavn.
Det skulle skabe muligheder for blandt andet at kunne bygge boliger på havnen.
I mange andre danske havne er der bygget mange og dyre boliger.
Men den vej vil gruppen ikke gå.
- Det er fint med boliger. Men andre steder bruges boligerne på havnene kun nogle få måneder om året, og dét giver hverken mere liv, handel eller arbejdspladser, siger Vibe Worning.
Projekt i udvalg
I Guldborgsund Kommune er der endnu ikke taget politisk stilling til projektet.
Det vil blive endeligt præsenteret for kommunens økonomiudvalg 6. februar.
Efterfølgende vil der blive inviteret til et borgermøde.
Vi vil bevare så meget af bygningerne som muligt.
Vibe Worning, medlem af arbejdsgruppe
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker