NYKØBING: En skare i blåt vandrede fra Torvet mod Lilletorv og tilbage igen, da Jakob Ellemann-Jensen, Venstres statsministerkandidat, var en tur i Nykøbing for at møde vælgerne frem mod folketingsvalget 1. november.
Han havde taget de to lokale Venstrefolk, Ditte Rust og Iben Krog, med, og der blev flittigt delt bolsjer, brochurer og varierende grader af valgløfter ud til de forbipasserende i gågaden fredag middag.
Det er ikke hverdagskost med en statsministerkandidat på gågaden, så nogle spærrede øjnene lidt ekstra op. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En god isbryder
Udover Jakob Ellemann-Jensen er det de lokale kandidater, der står foran og prøver at få en hurtig snak med folk, der er på vej videre i deres hverdag.
Med et landskendt ansigt som isbryder gik det ganske fornuftigt, konstaterer Ditte Rust, der er opstillet her i Guldborgsund Kommune for Venstre.
Annonce
- Der er knald på, og vi er ude og se en masse. Men at komme ud som politiker og tale med folk, det er et kæmpe privilegie. Der er god energi i gruppen, og alle er spændte på, hvor det her valg lander. Jeg fornemmer en rigtig god opbakning fra lokalforeningerne - folk ved, det er nu, det gælder, for vi skal have nogle lokale valgt ind for at repræsentere vores landsdel, lyder det fra Ditte Rust.
Ditte Rust er opstillet her i kommunen - og hun fik delt en del bolsjer ud. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Folk er nysgerrige
Selv om det ikke er alle, der skal have et bolsje eller et stykke chokolade med, er folk i gågaden klar til en hurtig snak.
- De fleste napper en flyer med. Det er dejligt at opleve, at folk er nysgerrige, fortsætter Ditte Rust.
En halv times tid - så måtte statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen videre. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Iben Krog, der er opstillet for Venstre i Lolland-kredsen, er også glad for, at Jakob Ellemann-Jensen endnu engang har valgt at lægge vejen forbi Lolland-Falster.
- Jakob har lært, hvor Østofte ligger - det er der, jeg er vokset op. Og det er dejligt, han lægger turen forbi vores område igen og igen. Det er vel tredje gang, han har været her, siden jeg gik ind i politik, og det er vigtigt, at han som den kommende statsminister kender de problematikker, vi har i vores område, lyder det fra Iben Krog.
Det er vel tredje gang, han har været her, siden jeg gik ind i politik, og det er vigtigt, at han som den kommende statsminister kender de problematikker, vi har i vores område.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned