- Jeg står på gaden og taler med nogle turister. Så ser jeg pludselig en mørk bil standse på vejen og ud springer fem-seks personer, der ligner andengenerationsindvandrere. De begynder bare at banke løs på en totalt sagesløs mand, fortæller et noget rystet vidne, der så overfaldet.
Hun ønsker at optræde anonymt af frygt for reppressalier.
- Jeg ved jo ikke om de vil komme efter mig, hvis jeg står frem og fortæller, hvad jeg så. Det er jo nogle typer, der kan finde på alt, siger hun.
Hun fortæller, at hun så, hvordan de fem-seks mænd slog, sparkede, hoppede på den forsvarsløse mand.
- Jeg talte også med et andet vidne efterfølgende og hun fortalte mig, at de slog med mursten og også brugte en skruetrækker. Der var flere vidner der simpelthen forsøgte at stoppe overfaldet - og det lykkedes at få dem til at stoppe, hoppe ind i bilen og forsvinde, fortæller hun.
En lille time efter overfaldet, da folketidende.dk talte med vidnet var hun stadig noget rystet.
- Mit hjerte sidder oppe i halsen. Det er jo forfærdeligt, at sådan noget kan foregå i vores lille by. Det er helt uhørt, siger hun.
Vidnet tog registreringsnummeret på den mørke bil, som overfaldsmændene forsvandt i: PL 27 740.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker