Vil bygge mere miljøvenlige institutioner
Søruphus får Svanemærket, når byggeriet står helt færdigt omkring september. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kommune kigger mod Svanemærket, når der skal bygges og renoveres i fremtiden.
GULDBORGSUND Der skal tænkes mere på klima og miljø, når der bygges i Guldborgsund Kommune. I hvert fald når det kommer til nybyggeri af daginstitutioner og skoler. Her skal byggerierne, så vidt det er muligt indenfor de økonomiske og praktiske rammer, der er opsat, opfylde kravene til "Svanemærket", der er en miljøcertificering.
Byggerier og renoveringer af skoler og daginstitutioner, der lever op til højere standarder, er allerede begyndt at ses i Guldborgsund Kommune - for eksempel er skovbørnehaven Søruphus' nye domicil ved Eskilstrup ved at blive opført, så det lever op til selvsamme Svanemærke, som politikerne gerne ser mere af i fremtiden.
- Det er jo noget af den slags, vi gerne vil have mere af, når der bygges nyt, og når vi renoverer. Øget isolering, bedre indeklima, solceller og alt muligt andet kommer der mere af i fremtiden, og det er noget, man allerede nu snakker meget om, konstaterer formand for teknik-, miljø-, og ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen (G).
Beslutningen blev truffet på et møde i selvsamme udvalg mandag.
- Det er en vej, vi gerne vil gå i Guldborgsund Kommune, lyder det fra udvalgsformand Peter Bring-Larsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker