Vil fjerne langtidsfravær
Sophieskolen er en af de skoler, hvor det bedst er lykkedes at sænke antallet af elever, der er fraværende mere end 15 procent af tiden, de senere år. Men tallene skal generelt længere ned, mener politikerne. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Færre elever i kommunen har meget fravær fra skolen.
Guldborgsund Kommune vil se nærmere på, hvordan antallet af elever i folkeskoler, der har meget fravær, kan sænkes.
På børn, familie og uddannelsesudvalgets møde forleden blev det drøftet, hvordan det gøres. Det skete, efter Folketinget tidligere i år vedtog en lov omhandlende elevers fravær i folkeskolen. Den gør, at børnefamilieydelsen kan tilbageholdes, hvis et barn har for meget fravær, og i kommunen er man altså opmærksom på dette.
Det fortæller udvalgsformand Simon Hansen (S).
- Forvaltningen vil gå i dialog med skolerne om at få bredt det her langtidsfravær ned, hvordan vi kan speede den proces op. Og der skal lyde en appel til forældre: Nogle tager børn ud af skolen uden for ferierne, nogle får af forskellige årsager ikke understøttet deres børn i at komme i skole, og det er en vigtig opgave for forældrene at gå foran som et godt eksempel, siger han og tilføjer:
- Ønsker vi at uddanne elever i folkeskolen, så er de nødt til at være der, og vi synes, det er for mange elever, der har højt fravær.
Han påpeger samtidig, at det er lykkedes nogle skoler at bringe fraværet ned.
Sophieskolen og Stubbekøbing Skole har nu færre elever, der er fraværende i mere end 15 procent af timerne, fra henholdsvis 108 og 61 til 75 og 27 på to år. På Nørre Alslev Skole er det gået den anden vej, fra 14 til 25 elever, men samlet set går udviklingen i kommunen i den rigtige retning.
Fra skoleåret 17-18 til det seneste er tallet faldet fra 536 til 449. Deri er inkluderet lovligt fravær. Simon Hansen er opmærksom på, at der nogle gange kan være fornuftige forklaringer.
- Men vi har en klar forventning fra politisk side om, at de her tal skal bringes ned, siger han.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker