Er det i orden, at forældre lader deres børn holde fri udenfor de fastsatte ferier? Eller bør man indføre fleksibel ferie i folkeskolen?
Debatten kører i øjeblikket, og formand for børn og skoleudvalget i Guldborgsund Kommune, Jens Erik Boesen (V), vil tage emnet op, når udvalget har deres efterårsmøde med alle skolebestyrelserne.
- Vi har ikke behandlet det politisk, men jeg er opmærksom på den debat, der har været, og vi er indstillet på at lytte til, hvad folk har at sige på skolerne. Jeg er åben overfor anderledes måder at gøre det på, men det er vigtigt, at skolebestyrelserne er med, siger han.
Udvalgsformanden er ikke umiddelbart vild med ideen med at indføre fleksibel ferie. Og han betoner, at det er vigtigt, at folkeskolen ikke ses som et supermarked.
- Folkeskolen er efterhånden det eneste fællesskab, der er tilbage i vore samfund, som bliver mere og mere forbrugerorienteret. Og selv om jeg har stor forståelse for, at forældrene gerne vil holde ferie, så er det vigtigt at se folkeskolen, som den trygge faste ramme, som vi desværre oplever at mange børn ellers mangler, siger han.
Mette Cramon
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde