Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber
Det er faktisk gammel vin på nye flasker, hvis Erhverv- og Udviklingsudvalget går videre med planer om prøveboliger. Tanken har blot ikke tidligere ført til handling, men håbet er at det kan betyde flere skilte med "solgt" på kommunens grunde, Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Erhverv- og Udviklingsudvalg vil sætte skub i salget af byggegrunde med nye metoder. Et forslag om prøveboliger spøger.
Guldborgsund Kommune kæmper med at lokke tilflyttere til kommunen. Og det lader ikke til, at interessen er opadgående.
Hvis man skeler til kommunens hjemmeside tilflytter.dk kan man se, at den kun har været besøgt 166 gange fra juli sidste år til maj i år.
Men nu skal der gang i bosætningen, og derfor skal Erhverv- og Udviklingsudvalget beslutte, om de vil prioritere 300.000 kroner til salgsfremmende indsatser på kommunale byggegrunde på det kommende møde.
Bo i et års tid
Derudover foreslås det at undersøge muligheden for et partnerskab, som skal udvikle et koncept for at kunne tilbyde attraktive prøveboliger til tilflyttere. Om det siger formand for udvalget, John Brædder fra Guldborgsundlisten:
- Det er faktisk ikke en ny tanke. Vi har vendt det før, men så kom sagen ikke videre. Tanken er at få bygget nogle attraktive boliger, som man kan bo i et års tid. Vælger man at købe, vil lejen blive trukket fra købsprisen. Dét, vi hører er, at der kan være en vis nervøsitet forbundet med at tage springet ud af en større by. Hvordan bliver det socialt, kan jeg få et nyt job og hvordan er kvaliteten af skolerne? Det vil man så kunne få en mulighed for at prøve af.
Tanken er at få bygget nogle attraktive boliger, som man kan bo i et års tid. Vælger man at købe, vil lejen blive trukket fra købsprisen.
John Brædder Guldborgsundlisten
Skal paces frem
Ifølge John Brædder har man endnu ikke en mulig partner, som mere konkret kan se sig selv i den rolle og han understreger, at det er en af flere mulige tiltag.
- Skole, vækst, udvikling, uddannelsesmiljø. Det hele skal spille sammen, så vi udnytter vores attraktive beliggenhed bedre og får gjort mere opmærksom på, at vi har nogle gode grunde. At de ligger på kommunens hjemmeside sker der ikke så meget ved. Det skal paces mere frem, siger han velvidende, at der har været usikre tider i byggeriet.
- Men meget tyder på, at renten er på vej ned, understreger han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde