Vil rykke rundt på 24,5 millioner anlægskroner
Cykelsti på Bøtø Ringvej er blandt de projekter, der bliver nedprioriteret, hvis byrådet godkender teknik, miljø og ejendomsudvalgets anbefaling. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Anlægskroner til blandt andet cykelsti ved Bøtø Ringvej skal i stedet bruges til klimaindsatser, ladestandere og Slotsbryggen.
GULDBORGSUND/BØTØ Den ellers planlagte cykelsti langs Bøtø Ringvej må vente på sig, hvis økonomiudvalg og byråd giver tommelfingeren op til teknik, miljø og ejendomsudvalgets forslag, der blev godkendt på udvalgsmødet i sidste uge.
I forslaget vil man omprioritere 24.478.000 kroner til nogle andre projekter. De to største poster er en ellers planlagt cykelsti langs Bøtø Ringvej og fire kilometer cykelbane på Guldborgvej til henholdsvis 10 og 6,4 millioner kroner, som, hvis forslaget bliver godkendt, bliver nedprioriteret.
- Det er nogle andre projekter, som man har sagt ikke lige står øverst på listen. Og man vil derfor hellere videre med nogle af de andre projekter, fortæller Christian Refstrup, der er direktør for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune.
Blandt det, man i stedet ønsker at bruge penge på, er en pulje til klimaindsatser, etablering af el-ladestandere og oprensning samt sejlrende ved Slotsbryggen. Sidstnævnte er budgetteret til at koste sammenlagt to millioner.
- Det er snart to år siden, at sejlklubben for første gang skrev og bad om hjælp til at få uddybet bassin og sejlrende, fordi det er mudret til. Og den har man derfor besluttet at sende videre som anbefaling til byrådet, fortæller Christian Refstrup.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub