Formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune, René Christensen (DF), mener, "at det ikke er en kommunal kerneopgave at drive en zoo." Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Fremtiden for Guldborgsund Zoo er stadig uvis. Formanden for udvalget, som zoo hører under, er klar til at kigge på alle muligheder.
NYKØBING: Hvad skal der ske med Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, når Guldborgsund Kommunes driftstilskud efter forventning bortfalder i forbindelse med vedtagelsen af næste års budget?
Folketidende har også spurgt formanden for kommunens beskæftigelses- og erhvervsudvalg, som zoo hører under, hvad kommunens tanker er omkring havens fremtid.
Og René Christensen (DF) understreger, at det var af nød og ikke af lyst, at politikerne har besluttet at fjerne det kommunale driftstilskud - og dermed det økonomiske grundlag - til zoo.
Vil afsøge markedet
Annonce
- Jeg tror, alle synes, at zoo er et godt tilbud, og der er også mange besøgende - 70.000 om året. Men vi skal spare og er nødt til at se på, hvad der er en kerneopgave for en kommune, og hvad der ikke er. Og det er ikke en kommunal kerneopgave at drive en zoo.
- Men der er jo stadig en flot bygningsmasse derude, og det er et flot område. Så nu skal vi ud at afsøge markedet for, hvad der kan lade sig gøre. Kan man sælge den, leje den ud på en længerevarende lejeaftale, eller måske lave et offentligt/privat samarbejde?, lyder det fra René Christensen.
- Vi har talt med deres zoolog Camilla Husted Steinfurth, som er gået på jagt efter investorer, der vil lægge penge i projektet, så zoo kan køre videre på private hænder. Hvad siger du til det?
- Det er jo det, vi har lagt op til. Vi kan bare ikke forære det væk, for det er området for attraktivt til. Vi vil gerne sælge, hvis prisen er rigtig, for jeg er ikke i tvivl om, at om få år vil den placering i postnummer 4800 i et byudviklingsområde tæt ved Schiller-kvarteret være utrolig attraktiv.
- Jeg tror, at man skal være fuldstændig åben overfor alt, hvad der kommer. Det vigtigste er, at dem, der kommer med noget, har penge til at drive det videre.
- Hvad er den rigtige pris?
- Det ved jeg ikke. Vi har overhovedet ikke haft de tanker omkring pris endnu, siger René Christensen.
Men hvis den rette køber eller lejer melder sig, ser han gerne en overtagelse hurtigst muligt, også af hensyn til medarbejdernes fremtid.
Artiklen fortsætter under billedet.
Fremtiden for Guldborgsund Zoo & Botanisk Have er fortsat uvis. Det ligger dog fast, at byrådet er endes om at fjerne driftstilskuddet i forbindelse med vedtagelsen af næste års budget. Foto: Jakob Poulsen.
Dyrenes fremtid
Annonce
Hvis ikke det lykkes at få nogen til at drive zoo videre, betyder det på et tidspunkt også, at man skal sige farvel til dyrene.
- Så vil de blive udbudt i det verdensomspændende zoo-netværk, som Guldborgsund Zoo er en del af, for man må ikke bare sælge dyrene. Og udgangspunktet er, at dyrene skal overleve, forklarer René Christrensen.
Byrådet skal efter planen vedtage budgettet på byrådsmødet torsdag 12. oktober. Men allerede i morgen, onsdag 4. oktober, kan interesserede høre mere om zoolog Camilla Husted Steinfurths idéer og planer, når hun klokken11 inviterer til gratis rundvisning i zoo.
Seneste artikler
Efter succesfuld debut: Østofte-marked skal være fast tradition
Efter stor sæson: Toreby-dreng kåret som årets spiller
Lørdag gik starten til "verdens første Dodekalit-løb"
Mike, Cecilie og Peter støttede op om nyt pride-initiativ
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde