Vinkælderen er glad for venteliste

Mads Skov og hans hustru Sarah hilser coronapasset velkommen. Foto: Anders Knudsen

Folketingets epidemiudvalg har besluttet at indføre coronopas.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING I restaurant Vinkælderen i Slotsgade vil gæsterne blive modtaget i døren og budt velkommen som altid, men i den kommende tid bliver det også med et kig på coronapas.

Folketingets epidemiudvalg har besluttet at indføre coronopasset, og den beslutning falder i god jord hos Mads Skov, som står bag vinkælderen sammen med sin hustru Sarah og hendes forældre.

- Jeg synes, det er et positivt initiativ, for det er til alles ve og vel, siger Mads Skov.

- Jeg syntes faktisk, det var lidt tosset, da det blev fjernet, og jeg forstår heller ikke rigtig Horestas indstilling, siger han.

Horesta, som er medlemsorganisation for hotel- og restaurationsbranchen, er ikke tilhænger af, at coronapasset nu igen er blevet indført blandt andet ved indendørs serveringssteder som restauranter og caféer, natklubber og diskoteker samt partybusser med alkoholservering.

- Vi vil gerne tilbage til coronapasset. Vi har jo fået rutinen i at tjekke, og vi behøver ikke at ansætte ekstra personale til jobbet. Det klarer vi, som vi plejer, siger Mads Skov.

Vinkælderen mærker også, at folk afbestiller. Blandt andet havde man 10 afbestillinger fredag, men da restauranten har venteliste, blev pladserne hurtigt fyldt op.

- Vi ved faktisk ikke rigtig, hvad det skyldes, andet end at der er tale om sygdom. Det er i hvert fald ikke på grund af coronapasset, fortæller Mads Skov.

Morten Skov og hans familien overtog Vinkælderen i februar 2015. Dengang hed restauranten La Comida, men med henblik på bygningens historie - Sidenius og Søn - faldt det naturligt at skifte navn til Vinkælderen. Læs også artiklen "Restauratører kan spore coronabekymring" i lørdagens Folketidende