Vinterferie: Stor fremgang i lokale feriehus-bookinger
Der er mere rift om feriehusene i Marlyst denne vinterferie, end det var tilfældet sidste år for udlejningsbureauet Sol og Strand. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Feriehus-udlejningsbureauet Sol og Strand oplever stor fremgang i udlejningen i Marielyst denne vinterferie sammenlignet med samme uge sidste år.
MARIELYST: Der er rift om udlejnings-feriehusene i Marielyst i skolernes vinterferie i år - meget mere end i samme uge sidste år.
Sådan lyder meldingen fra feriehusudlejningsbureauet Sol og Strand.
- Vi oplever en fremgang på 25 procent i uge 7 sammenlignet med samme uge sidste år. I år har vi 56 huse udlejet mod 44 sidste år. Og vi har foreløbig to flere bookinger i uge 8 i år end i samme uge sidste år, fortæller pressemedarbejder Kristian Andersen fra Sol og Strand.
Dermed ser tendensen med, at danskerne i stigende grad vælger kortere eller længere ferieophold indenfor landets grænser, ud til at fortsætte.
- Det begyndte for alvor under coronaen, da folk var nødt til at holde ferie herhjemme, men det er bare fortsat siden da. Jeg tror, at det i høj grad handler om, at danskerne har fået øjnene op for, at der er mange skønne områder i Danmark, hvor man kan holde fri og ferie, også i kortere perioder, siger Kristian Andersen.
Men mens det altså går den rigtige vej med antallet af bookinger, så kniber det mere med at booke feriehusene i god tid.
- Mange booker senere, end man gjorde før i tiden. Det hænger måske sammen med, at det nogle gange kan være en mere pludselig indskydelse, eller at man også kigger meget på vejret, før man booker. Nogle gange her i vintertiden booker folk så sent, at vi knapt nok når at skrue op for varmen i husene, før folk ankommer, fortæller Kristian Andersen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker