Virksomhed flytter fra Lolland til Falster: - En mere fremtidssikret løsning
Nyscan A/S flytter til efteråret fra Sakskøbing og ind i nyrenoverede lokaler i transportcentret Cargo Syd ved Nørre Alslev. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Værkstedsservicefirma til lastbiler har fundet nye lokaler og flytter til efteråret fra Sakskøbing til Nørre Alslev.
DBORGSUND: Virksomheden Nyscan A/S' lokale afdeling på Lolland-Falster flytter adresse fra Lolland til Falster.
Nyscan A/S har siden 2018 været en del af HEJ-Gruppen, som i dag driver flere multibrand-lastbilværksteder på Sjælland og Sydhavsøerne.
I øjeblikket har virksomheden lastbilanlæg i Køge, Vordingborg og Sakskøbing, men til efteråret flytter man afdelingen på Industrivej i Sakskøbing til et stort, totalt istandsat lastvognsanlæg på Cargo Syd ved Nørre Alslev og tæt på Sydmotorvejen. Det oplyser Nyscan A/S tirsdag i en pressemeddelelse.
Virksomhedens administrerende direktør, Kasper Rasmussen, begrunder beslutningen således:
- Nørre Alslev er en vigtig og strategisk godt placeret lokation inden for vores ansvarsområde. Hvor andre spillere på markedet vælger at trække sig, så tror vi stadig, at nærhed til vores kunder er afgørende. Det gælder både salg, samt lokal service af alle lastbilmærker.
- Vi har længe planlagt en renovering af vores anlæg i Sakskøbing, men da lokationen i Nørre Alslev blev ledig, så vi straks en mere fremtidssikret og ideel løsning i denne lokation. Det nye anlæg vil give både vores medarbejdere og kunder glæde af et topmoderne lastbilanlæg, siger han i pressemeddelelsen.
Nyscan A/S flytter dog ikke direkte fra Sakskøbing til Nørre Alslev. Da lokalerne i Nørre Alslev først ventes at stå klar midt i oktober, rykker medarbejderne for en kort periode ind i virksomhedens afdeling i Vordingborg, fremgår det af pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Laila døde, mens hun gjorde det hun elskede allermest
Blå blink i havnen: Det var bare for sjov
Nykøbing FC med stort beløb til kampen mod brystkræft
Kniv, hærværk og vold: I yderste konsekvens ser 16-årig ind i ukendt fremtid
Uro på Femern-byggeriet: Det her frygter medarbejdere for
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde