Viruspres har taget 70 procent af omsætningen
På grund af coronavirussen sendes der ikke så mange øl afsted fra Krenkerup Bryggeri og til de mange restauranter og caféer med mere, som ellers plejer at aftage store mængder af den lokalt bryggede øl. Nu tænkes der derfor i kreative salgskanaler. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Den igangværende coronavirus-periode presser lokalt bryggeri voldsomt, og derfor sættes der gang i nye kreative salgskanaler.
RADSTED Mange virksomheder mærker "viruspresset", og hos Krenkerup Bryggeri er der også en voldsom nedgang i omsætningen.
- Vi har oplevet en tilbagegang i omsætningen på 70 procent. Det er klart, at det er kritisk for et mindre bryggeri som Krenkerups. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, i hvor lang en periode vores salg til restauranter, cafeer og så videre vil være så voldsomt påvirket, og det skaber naturligvis en usikker situation, fortæller Thomas Glæsner Henriksen, der er den daglige leder af Krenkerup Bryggeri.
- Hvis ikke der eksisterer salg i markedet, er der ingen grund til at producere, og bliver der ikke produceret, så kan det i sidste ende komme på tale at skære i mandetimer. På den måde kan det på den længere bane ende med at få en konsekvens for bryggeriets syv ansatte, hvis den her periode varer ved i længere tid, understreger han.
Udover bryggerichefen er der tre ansatte i produktionen hos Krenkerup Bryggeri samt tre ansatte inden for salg og marketing. I sidstnævnte afdeling tænkes der nu i kreative salgskanaler for så vidt muligt at fortsætte produktionen, og således er der nu udsigt til åbne porte med lagersalg på fredag klokken 12 til 16 og igen lørdag klokken 10 til 14.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker