Vivi Thiesson gør en forskel

 

Nørre Ørslev Gymnastikforeningens formand Vivi Thiesson har nu papir på, at hun gør en forskel.
Hun har nemlig netop fået Dansk Idræts-Forbund/Guldborgsund Sports- og Idrætsråds “Du gør en forskel” pris på 5.000 kr.
Det var borgmester John Brædder, der overrakte prisen.
- Du har et fantastisk humør, du er engageret, er en foregangskvinde og drivkraft i foreningen. I din tid som formand har I fået et nyt gymnastikhus i Horreby og medlemstallet er det højeste hidtil. Senest har du taget en idrætsleder uddannelse på højt niveau. Foreningen har nu præcise mål, og med dig ved roret er der styr på tingene, fremhævede han. 
Ebbe Bressing, der repræsenterede Dansk Idræts- Forbund(DIF)/Guldborgsund Sports- og Idræts råd(GSIR), takkede for arrangementet.
- Danmarks Idræts-Forbund har siden kommunalreformen haft ekstra fokus på de lokale idrætsforeningers vilkår i kommunerne. DIF har i den anledning besluttet, at idrætsrådet i en kommune kan uddele en årlig ”Du gør en forskel” pris til en lokal idrætsleder, der har gjort en særlig indsats for den lokale idræt. DIF håber, at anerkendelsen kan være med til at sætte fokus på det store arbejde, som idrættens frivillige dagligt udfører i den enkelte kommune, sagde han.
Foto: F.K.K.

Formanden for Nørre Ørslev Gymnastikforening har bl.a. fået prisen for sin store indsats, engagement, og fantastiske humør.

Offentliggjort Sidst opdateret