Vold mod togrevisor

Udlænding endte i detentionen

En togrevisor blev lørdag aften overfaldet i et tog, der kørte mellem Nykøbing F. og Sakskøbing. Overfaldet skete klokken 19.20, da togmanden var ved at kontrollere billetter. Han blev slået på kroppen af en udenlandsk mand, men han fik ingen skader af slaget, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi her til morgen.
Politiet blev tilkaldt, og den udenlandske mand, der var beruset, blev derefter kørt til politigården i Næstved. Her blev han sat i detentionen.
Ifølge vagtchefen vil manden blive løsladt i løbet af formiddagen, når han er blevet afhørt med bistand af en tolk.
Den udenlandske mand har ingen fast adresse i Danmark, oplyser vagtchefen også.




Offentliggjort Sidst opdateret