Voldsomt hærværk på Sakskøbing Station

sakskøbing - De skulle sendes ud på sporene og luge ukrudt...

- Nej, de skulle sendes op på indlandsisen...

Harmen var stor blandt de ventende togpassagerer på Sakskøbing Station her til morgen, for perrron og ventesal flød med et tykt lag glasskår efter nattens voldsomme hærværk. Meningsløsheden knitrede under skosålerne.

Samtlige vinduer mod perronen og to dørpartier var knust, og man kunne tydeligt se, hvordan det var sket.

Der var kastet skærver fra banelegemet mod ruderne, til de smadrede.

Hærværket er sket i nat mellem sidste nattog klokken 0.15 og første morgentog klokken 5.05.

Lollandsbanens bygningsansvarlige Brian Edridge oplyser, at der yderligere er ødelagt en informationstavle og lavet skader på to målerskabe. Han anslår skadernes omfang til 20.000 kroner.

Hærværket er meldt til politiet, men Brian Edridge oplyser, at lignende hærværk er hyppige på Sakskøbing Station.



Indgangspartiet ved ventesalen fik ogssin bekomst, da hærværksfolk kastede skærver mod døren i løbet af natten.Foto: Peter Foersom





Samtlige ruder og dørpartier ud mod perronen smadret med skærver i løbet af natten. Der er ødelagt for 20.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret